HISTORIEN BAG

VORES MÅL ER AT MINIMERE OG STOPPE BØRNS KAMP MED VÆGTEN

Healthy Kids Academy er en forening, der arbejder for at forbedre fremtiden for de børn, der kæmper med vægten.

 

Målet er at stoppe og minimere børns kamp med vægten, så de kan vokse op sunde og raske og gå deres fremtid i møde med selvværd, selvtillid og sunde vaner både omkring kost og træning.

Stigende behov for specialiseret træning

Drivkraften bag Healthy Kids Academy er Lotte Hornemann Søjborg, der de sidste tre år har drevet sit eget træningscenter Your Healthy Life i Hillerød, som både er en passion og en livsambition, der udspringer af de mange år, hvor hun har oplevet et stigende behov for specialiseret træning og forløb under rolige, omsorgsfulde forhold. Særligt blandt dem, der ikke matcher den gængse fitnessfigur og -kultur. Udover holdtræning kører de populære SlankeCamps, hvor mere end 100 voksne har fået hjælp til at tabe sig og komme i gang med træning og sund kost.

 

Succesoplevelser til børn, der kæmper med vægten
Børn, der kæmper med vægten har en helt særlig plads i Lottes hjerte. Hun har gennem de tre år givet masser af overvægtige børn troen på, at de KAN træne, og at det nytter at holde fast i at ændre sin kost også.

Og det er de succesoplevelser hun gerne vil udbrede til endnu flere børn og deres familier – derfor er konceptet Healthy Kids Academy opstået.

 

Som Lotte udtaler:

”Jeg kan se, at der er et kæmpe behov for at hjælpe disse børn og deres forældre til en større forståelse af, hvad rigtig kost og motion er. Og at motion kan laves på alle niveauer og langsomt skaleres op i kraft med, man bliver stærkere. Ved at få børnene ind og give dem en boost i 10 uger, hvor vi arbejder med både motion, det mentale og madlavning, så er jeg sikker på, at vi kan rykke både dem og familien hen imod en sund hverdag med sunde vaner”.

Om Lotte

Lotte har været i fitnessbranchen i over 25 år og har undervist +300 børn gennem årene. Hun er certificeret coach, kostvejleder, tacfit-, crossfit- og fitnessinstruktør.

Hun er oprindelig uddannet ingeniør og har været 18 år i medicobranchen, hvoraf de sidste syv år som leder.

Privat er hun gift og har en søn og en datter.

REACH FOR CHANGE

 

I 2016 var Lotte Søjborg blandt de 8 finalister i Reach for Change i Viasat, TV3 og MTGs Game Changer-finale.

 

Healthy Kids Academy blev valgt for sin innovative og helhedsorientede tilgang til den komplicerede og mangesidede problemstilling, overvægtige børn og unge befinder sig i.

Lotte og Healthy Kids Academy har derved opnået adgang til Reach for Changes Inkubator, der kapacitetsopbygger sociale entreprenører (i Reach for Change kaldet Change Leaders) ved at yde støtte til forretningsudvikling, adgang til et netværk af samarbejdsvirksomheder (bl.a. MTG, Qvartz, Lauritzen Fonden og Beierholm) og mulighed for finansiering.

  • w-facebook

FØLG OS:

  • Instagram Social Icon

Vølundsvej 6D

3400 Hillerød

Find vej

ÅBNINGSTIDER

VI ER PÅ KONTORET HVER DAG MELLEM 8.00 OG 16.00

ADRESSE

TELEFON & E-MAIL

Tel: 61 70 10 55

​E-mail: kontakt@healthykidsacademy.dk